Togrejser

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.2/5 (11 votes cast)

Velkommen til siderne omkring togrejser.

På disse sider kan du se mere omkring togrejser i Europa og vi har under hver enkelt destination oplysninger omkring hvilke rabatmuligheder der er for de enkelte lande.

Som udgangspunkt er der jo rigtigt mange kombinationsmuligheder når det gælder togrejser der krydser en eller flere landegrænser, hvis du søger de billigste billetter er det, som udgangspunkt, i langt de fleste tilfælde billigere at købe togbilletter i de enkelte lande fremfor at købe en gennemgående international togbillet.

Dette er specielt fremherskende i Tyskland hvor du kan kombinere din togrejse med for eksempel at købe togbilletter der kun gælder i de enkelte delstater ligesom disse specielle billetter så kun kan købes i Tyskland.

Vi jagter naturligvis hele tiden informationer om forskellige rabatordninger, men sådanne kommer og går og derfor skal oplysningerne på dette website kun ses som generelle oplysninger. Hvis du som bruger har opdaget en måde at gøre togrejsen billigere på er du naturligvis meget velkommen til at skrive om sådanne muligheder således andre kan få glæde af sådanne oplysninger.

Med hensyn til antallet af togforbindelser mellem de enkelte destinationer er sådanne opgivet ud fra antallet af normalt brugte togforbindelser. Der kan være utallige andre muligheder for tog mellem to byer ved at benytte sig af muligheder for at påbegynde togrejsen på en station i f.eks Tyskland og benytte sig af lokale tog på visse dele af en strækning. Det ville være en næsten uoverskuelig opgave at samle oplysninger om sådanne forbindelser, i det omfang det er muligt og sådanne forbindelser er kendte oplyser vi om disse på dette website, men igen her gælder det at du er meget velkommen til at skrive om sådanne forbindelser til gavn for andre.

Vi har, med fuldt overlæg, ikke medtaget oplysninger om billetpriser, da sådanne jo også skifter konstant, på sitet er der angivet generelle oplysninger omkring togforbindelser og generelle oplysninger omkring mulige rabatordninger, den specifikke pris kan søges på f.eks DB køreplansside hvor der i mange tilfælde er muligt at få cirka priser frem.

Togrejser, 4.2 out of 5 based on 11 ratings
Comments +